Brombærmuffin

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Endnu en glutenfri lækkerbombe🍇😁

Egentlig kan du benytte alle slags bær du synes om i kagen, jeg har blot valgt brombær heri, fordi det netop er en af denne årstids skønne skønne bær, som for os alle, hænger lige i baghaven, hvis man da ikke selv har en af de skønne buske i haven😁😁

En lille sjov historie med brombærbuskene er, at da vi i sin tid anlagde have, ville jeg absolut have en brombærbusk. Vi anskaffede os en og uden at vi vidste voldsomt meget om det, havde vi anskaffet os en af dem, der breder sig enormt bliver til et helt krat🤩🙈🤩

Da den så havde overtaget halvdelen af køkkenhaven, gravede vi den op, men den er skisme stadig ikke at få bugt med, idet den efter 5 år, stadig sender hilsner op af jorden🤔😆

Så mit råd må være, at du liiiige tjekker sorten inden du får den at i jorden😁 Med mindre du selvfølgelig ønsker et stort krat😉

Opskriften på disse skønne brombærmuffins får du her:

150 g hasselnødder

100 g mandler

5 æg

225 g sukrin / rørsukker

2 spsk fiberHUSK

2 tsk bagepulver

2 tsk vaniljepulver

1 håndfuld friske brombær eller optøede/tørre brombær

  • tænd ovnen på 175 grader
  • blend nødder og mandler til fint mel
  • pisk æg og sukker til en luftig masse
  • bland hasselnøddemel, mandelmel, bagepulver, vaniljepulver, fiberHUSK sammen og vend det forsigtigt i æggemassen
  • tilsæt brombærene og vend dem forsigtigt i dejen
  • lad dejen stå et par minutter, så fiberHUSK får lov at udvikle sig en anelse
  • fordel dejen i 12-14 godt smurte muffinforme og bag dem i ca 15-20 min ved
  • Når de er en anelse afkølet, kan du pynte med sigtet flormelis og måske et bær på toppen

 

Rigtig god fornøjelse🍇♥️