Chia Risalamande

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Jeg elsker risalamande, også den fede udgave med fløde😍

Det er den ultimative juledessert. Der er så mange traditioner og meninger forbundet med desserten. Skal den være fast, flydende, med mandler, uden mandler osv osv. 

Jeg foretrækker en udgave med mandler i og ikke for sød, selvfølgelig skal der kirsebærsauce på og jeg kan både spise den varm og kold😁 Det eneste jeg ikke bryder mig om er bærene, så dem går jeg pænt udenom😁

Hvis du vil lege lidt med en sundere udgave af risalamanden, skal du næsten prøve min. Det er endda en man kan sætte tænderne i til morgenmaden, den er nemlig lavet på chiagrød, skyr, mandler og selvfølgelig kirsebær-sauce🍒

Jeg har meget ofte en portion chiagrød til at stå på køl, så vi altid kan lave en portion morgenmad, dessert eller lign.

En omgang chiagrød kan røres sammen om aftenen og så står den stille og roligt og udvikler sig natten over. Mega smart. Den kan så holde sig i køleskabet et par dage med låg på. 

Opskriften på chiagrøden får du her: 

4 dl mandeldrik

6 spsk chiafrø

  • Mandeldrik og chiafrø røres godt sammen med en gaffel, så frøene skilles ad. 
  • Opbevares i en beholder med låg på i køleskabet i min 6 timer.

Til at lave chia risalamanden skal du bruge følgende: 

2-3 store spsk chiagrød

2-3 spsk skyr med vanilje

1 håndfuld hakket mandler.

  • Rør skyr og chiagrød godt sammen
  • Vend de hakkede mandler heri. 
  • Servér med lidt mandler og kirsebærsauce på toppen. 

God fornøjelse😁