Ferskensalat

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Det er simpelthen en fornøjelse at eksperimentere med forskellige salater. Det er et stort hit at blande forskellige bær, frugt mm i salaterne herhjemme. Det giver lige et skønt sidste touch med det deri😍

Jeg har her lavet en ferskensalat med grillede ferskner🤗 Når man griller ferskner får man både smag og sødme frem i frugten, virkelig lækkert😁

Topper som sædvanlig altid mine salater med min egen salattopping eller ristede mandler eller lign🥜

Du kan servere min ferskensalat til lige det stykke kød du ønsker. Som alternativ kan du tage den med på madpakken på arbejdet. Den sjasker ikke sammen og forbliver sprød og lækker😁

 

Til et lille fad skal du bruge:

1 fersken

1/2 bakke mozzerella

1 håndfuld ærter

Hjertesalat

1 håndfuld blancheret asparges

1 lille håndfuld mandler

Lidt hyldeblomst

Hk persille

  • Rist mandler på en tør pande og hak dem groft.
  • Halver din fersken og fjern stenen.
  • Put lidt olie på en pande og rist ferskenen på kødsiden derpå.
  • Skær ferskenen ud i tynde både.
  • Skyl salat og skær den ud i strimler og læg det på et fad sammen med asparges, mozzerella, ærter, ferskenbåde, mandler.
  • Pynt salatfadet af med små hyldeblomster, persille og hakkede mandler.