Granola de luxe

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Hvis du studerer min Instagram-profil, vil du finde ud af, at trods min familie og jeg lever sundt og godt i hverdagen, også har en sød tand😋

Mange mennesker sætter feks meget stor pris på fredagsslik, det gør vi også😁

Andre har andre hyggestunder, der inkluderer den søde tand og bevares, i en sund hverdag, skal der være plads til den slags også👍🏻

Helt generel set, så er sund mad for mig, ORDENTLIG mad; Gode råvarer og meget gerne økologisk i det omfang, det kan lade sig gøre👍🏻

Jeg eksperimenterer med sundere varianter af kager osv, netop af den årsag, at en god kage ikke behøver at være fyldt med sukker og smør for at den er god. Man kan søde med mange andre lækre ting, der også er meget smagfulde😊

På min Instagramprofil kan du som sagt læse; “sødt med balance”. Og jeg vil her give dig en opskrift på en Granola de luxe, som lige er kælet lidt ekstra for😋

Den er fyldt godt op med skønne mandler, gryn og kerner🤗 Min variant er glutenfri, men brug blot alm havregryn, hvis du ønsker det.

Vi spiser denne her ovenpå havregryn eller hvis vi får en smoothie bowl, kan vi finde på at bruge den som topping derpå; mega lækkert🤩

 

Du skal bruge:

3 dl havregryn

4 spsk chiafrø

3 spsk sesam

3 spsk hørfrø
6 spsk solsikkekerner
6 spsk græskarkerner
4 dl mandler
3 spsk akaciehonning
3 spsk peanutbutter
3 spsk kakao
50 g hakket chokolade
1 tsk vanilje
1 tsk kardemomme
  • Put peanutbutter og honning i en gryde og varm det langsomt op.
  • Hak mandlerne groft og tilsæt dem i gryden sammen med de øvrige ingredienser.
  • Rør godt rundt, så honning og butter fordeler sig.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld massen ud på bagepladen.
  • Rist det i ovnen ved 150 g i ca 15-20 min.
  • Rør i det et par gange.
  • Hold øje!

God weekend😁🤩