Grønsagstærte

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Den her tærte kan spises med god samvittighed, idet den ikke indeholder smør og så er den lavet på groft mel. Fyldet kan du variere alt efter hvad du lige ønsker. Jeg brugte hvad der lige var i køleskabet 🙂

 

Tærtedej:

100 g Ølandshvede

100 g fint speltmel

50 g groft speltmel

1 tsk salt

100 g A38

50 g olivenolie

ca. ½ dl vand.

(hvis dejen er for tør tilsættes mere vand og omvendt er den for våd, mere mel) Dejen skal være lind og glat!

Samles i røremaskinen og sættes på køl i en time.

 


 

Imens laves fyldet. Jeg har brugt:

1 porre

rød peberfrugt

2 håndfulde revet gulerødder

1 rødløg

1 fed hvidløg

100 gram spinat

 

 

Alle ingredienser hakkes fint og svitses på panden, krydres med salt, peber og paprika, evt chilikrydderi.

 


 

Efter en time tages dejen ud af køleskabet og rulles ud og lægges i små smurte forme. Jeg har som sagt brugt små forme, men kan også sagtens bruge en stor tærteform.

Bundene stikkes med en gaffel og forbages i ovnen ved 175 grader i 10 min.

Herefter tages de ud og fyldet fordeles heri.

 


 

3 æg

3 dl A38

200 gram revet ost

De tre ingredienser piskes sammen og fordeles udover fyldet.

 


 

Tærterne bages ved 175 grader i ca 20 min, til de er faste og gyldne.

 

Pyntes med tomat, persille, ristede solsikkekerner og græskarkerner.

 

God fornøjelse 😀