Har du tid?

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Hvordan forklarer man hvad tid er?

Tid er noget, der fylder for os alle hver dag. Har vi tid nok? Bruger vi tiden fornuftigt! Går tiden for stærkt? Går den for langsomt? Kan du nå det du skal? Tiden kan få os til at have travlt. Vi har deadlines, vi skal holde os indenfor.

Vores samfund og vores liv er bygget op om en tidsramme, hvordan bruger du den bedst muligt? Husker du at trække vejret? Husk du at nyde nuet uden at tænke på tid? Er du god til at sætte tiden i stå? Sætte tiden i stå og bare mærke? 

Tiden fylder meget for os!

Men er det godt at tiden fylder så meget for os. Hvad nu hvis tiden ikke fandtes? Hvad hvis tiden ikke betød noget?

Kan tiden gå for langsomt? Når vi glæder os? Når vi venter spændt? Når spændingen udløses, går tiden så for stærkt? Eller går den stå? Hvad vil du helst? 

Tiden med de bedste jeg kender, er det bedste jeg ved. Jeg elsker når vi bruger tiden godt sammen; Når vi sammen får tiden til at gå i stå. Det kræver vi tør mærke efter, at vi bare lader os flyde med. At vi ikke tænker på alt det vi skal nå. 
Vi skal bruge tiden på det vi elsker, det vi brænder for. 

Din tid er dit ansvar. Du har ansvar for dit liv, for at mærke efter og ikke mindst har du ansvar for, at din tid indeholder lige det du ønsker den skal. 

Masser af kram til dig på en dag, hvor tiden igen er i fokus; Sommertid! Forår, sommer, lyse nætter kommer snart til os. Imens vi venter på, at denne tid nærmer sig, kan vi ligeså godt nyde tiden idag som den er♥️

Kærligst Janni♥️