HindbærBowl

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Vi kan ikke rigtig få nok af smoothie Bowls. De er så skønne og friske og oveni kan man lave dem i utallige varianter.

Mht til en vellykket smoothie bowl, synes jeg det altgørende er konsistens og smag.

Den skal være tyk og cremet på samme tid. Et godt tip til at tykne en smoothie bowl er f.eks. havregryn, dadler og banan. Til at fortynde kan du anvende mælk, mandeldrik eller andre veganske drikke. Hvis du fortynder din bowl, skal du gøre det med forsigtighed, så den ikke bliver for tynd 🙂

Skulle det ske at den bliver for tynd, hælder du den bare på glas og drikker med sugerør 😀

Smagen kan du som sagt variere som du ønsker, men jeg synes der er elementer, som komplimentere hinanden bedre end andre.

Jeg har med denne HindbærBowl fundet en variant, hvor det friske og søde fungerer super godt sammen.

Den er perfekt som en aftensnack i høje flotte glas eller som morgenmad med topping, der giver en god mæthed.

 

Du skal bruge: 

200 g hindbær (frost)

1 banan

50 g bløde dadler

2 spsk chiafrø

1 dl mandeldrik

 

  • Mandeldrik kommes i en blender, herefter banan, hindbær og dadler.
  • Det hele står i blenderen et par minutter inden du kører det
  • Når massen er lind tilsættes chiafrøene og der køres en sidste gang

Hæld HindbærBowlen i høje glas og pynt med friske bær og granola eller rugbrødscrumble (tjek opskrifterne under morgenmad)

TIP: Du kan skifte chiafrøene ud med havregryn, så er det perfekt som morgenmad 🙂 Og mandeldrikken kan du udskifte med eks havredrik eller almindelig mælk.

God fornøjelse 🙂