Juleboller

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

De her juleboller er simpelthen så skønne til julehyggen om eftermiddagen.

De er godt nok til den mere tunge side, men skal det være den dag, hvor man bare ønsker at give den gas med hveden og smør, så er min opskrift på juleboller simpelthen perfekte. De er fyldt med julens krydderier.

De er toppet med perlesukker, så bollen er en sød en af slagsen. Derfor er de super gode med smør eller marmelade på. 

Til ca 20 stk skal du bruge:

50 g gær

100 g smør

2,5 dl vand

3 æg

2 spsk sukker

1 tsk salt

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme 

1/2 tsk stødt nelliker 

500-600 hvedemel

Perlesukker

Evt hakkede hasselnødder

  • Smelt smørret og bland det med vand i en skål.
  • Rør gær ud i væske.
  • Tilsæt de 2 af æggene og rør godt rundt.
  • Tilsæt sukker, kanel, kardemomme, nelliker, salt og ca det halve af melet.
  • Kør det hele godt igennem på røremaskinen eller med en grydeske. 
  • Tilsæt det resterende af melet og stop når dejen er glat og smidig. Hvis du kører dejen på røremaskinen, så stop med at tilsætte mere mel, når dejen er ensartet og slipper siderne på skålen.
  • Lad dejen hæve et lunt sted under et klæde i 60 min.
  • Del dejen i 20 stykker og form dem til boller.
  • Lad bollerne efterhæve et lunt sted i 30 min.
  • Pensl bollerne med det sidste æg og drys lidt perlesukker og/eller hakkede nødder på.
  • Bag bollerne i ca 12-15 min ved 200 grader.
  • Tag dem ud af ovnen når de er hule under bunden (når man man banker på dem)
  • Servér smør eller marmelade dertil.