Kender du det?

Kender du det, at man sidder med sit barn, som man egentlig stadig synes er ens lille bitte guldklump??

Man sidder og snakker en fredsommelig sommeraften om konfirmationen, som venter næste skoleår.

Wupti blir der hevet en kasse frem med forberedelser i, og så er konfi prepperiet for alvor igang ?

Hvor blev hun af ?? Man havde da selvfølgelig lagt mærke til, at noget er sket. Attitude og så’en🤪

Men hvor blev den lille pige af med de små krøller, man husker hun engang havde. Hende der var så vild med teletubbies at hun ønskede at være babysolen☀

Nu sidder vi her og planlægger en forestående konfirmation, pigebarnet skal i 7.klasse og har fuld gang i gymnastik og alt det andet skole og fritid.

Hvor gammel var du da du fødte mig?? Ja næsten 28 år min skat! Og så kan man jo godt begynde at lægge ca 13 år til det…. Holy moly!!

Ja man kan vælge at blive skræmt over hvordan tiden flyver afsted, eller gå i panik eller også bare nyde at se på ens datter og tænke, hvor stolt man er over hende, hvor meget elsket hun er, hvor dejlig en datter hun er og hvor fantastisk en storesøster hun er.

Jeg vælger ikke at gå i panik, men i stedet det sidste! For Laura er fantastisk på alle måder!

Jesper elsker hende, jeg elsker hende. Lærke og Lia elsker hende.

De ser op til hende og så vild med, når hun lærer fra sig med alle de erfaringer hun allerede har indenfor gymnastik, veninder eller skoleting.

Men allermest fantastisk, så spejler de sig i hende. De ser hvad hun gør og forsøger at gøre det samme. Det er fantastisk at være vidne til.

Søskendekærlighed er sundhed, søskende trives med kærlighed. Søskende har et særligt bånd.

Vi trives alle med kærlighed og vi vokser af kærlighed. Ikke blot mellem søskende, men især mellem de relationer, der står os nærmest.

Derfor er kærlighed så sundt for os♥️

Alt det udledet af en enkelt aften, hvor man pludselig opdager, at ens teen snart skal i 7.klasse og dermed også snart skal konfirmeres.

Og oveni tænker man: Hvor er tiden blevet af?? Og shit hvor er man egentlig stolt over alle sine børn, som man elsker ubetinget højt♥️

Kender du det ??

 

Ha en rigtig dejlig dag♥️