Kødsauce

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Kødsauce er et hit herhjemme, både til pasta, ris, kartoffel, tortilla osv😍

Vi laver ofte en stor portion som så bruges over nogle dage; nok egentlig min livret, så er aftensmaden nemlig meget let på de mere eller mindre travle hverdage🤩

Jeg har lavet en variant der minder en del om chili con carne, men selvfølgelig uden bønner. Hvis du ikke ønsker de krydderier jeg har anvendt heri, kan du blot skifte dem ud med nogle andre😊

Til en stor portion skal du bruge:

1 kg hakket oksekød

1 ds hakket tomater

2 dl okseboullion

3 løg

4 fed hvidløg

1 chili

2 tsk spidskommen

1 tsk kanel

2 tsk paprika

3 laurbærblade

40 g mørk chokolade

Salt/peber

  • Pil løg, hvidløg og hak dem fint
  • Flæk chilien på langs og hal den fint
  • Kom lidt olie i en gryde og svits løg, hvidløg og chili deri.
  • Tilsæt oksekød og brun det af.
  • Tilsæt hakket tomater og boullion.
  • Tilsæt alle krydderier og lad det hele småkoge i ca 5 min.
  • Tilsæt nu laurbærblade og chokolade og lad retten simre videre på svagt blus i ca 20 min. ( jo længere tid jo bedre )👏🏻👏🏻
  • Smag kødsaucen til med salt og peber.
  • Servér kødsaucen med pasta, ris, kartoffelmos eller tortilla.

Velkomme😍👌🏻