Lader du dig styre?

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Får lige lyst til at skrive lidt om mit fokus omkring “sundhed for hele familien”.

Vi ved alle, hvor vigtigt det er at leve sundt, både i forhold til kost, motion, søvn, trivsel. Det bliver vi tudet ørene og øjnene fulde af dagligt på nettet, tv, blade osv.

Får man så et godt liv, hvis man gør alle de ting, som forskrifterne i medierne lyder?

Ikke altid🤔 Det kan jo presse selv den stærkeste person, hvis man skal leve op til det mål, som medierne definerer sig frem til, er det sunde menneske.

Vel er der guidelines til det sunde liv, men efter min mening skal man finde sit eget ståsted, der skal være balance i tingene for DIG.

Sundheden skal passe ind i din families hverdag. Selvfølgelig skal den fylde en del, men med alt i balance. Der skal være plads til fredagsslik og kage. Hvis det ikke får plads, så tager det plads.

Jeg tror det vigtigste er at se bort fra det perfekte sundhedsideal som medierne let kan bestemme, hvordan skal se ud.

Du skal være dig, din familie skal være jer og det er jeres sundhed, der skal være i centrum. Det er jer der bedst ved, hvilket sundhedsideal I vil have, både i forhold til kost og motion.

Hjemme ved os spiser vi fredagsslik, vi får også kage. Vi motionerer og vi spiser overvejende sundt.

Jeg elsker at finde på nye opskrifter, elsker at lege med ingredienserne og finde alternativer til sukker, smør osv.

Når jeg møder nogen af jer og I siger:

“Hvor var den god, den smoothie”

eller

“Hold op den salat er frisk, de rabarber gør den skide go”

eller

“Jeg vil simpelthen hjem og forsøge mig med den opskrift på ølandsboller”

eller I spørger ind til opskrifterne, bliver jeg super glad!

Det viser, at I forholder jer til jer selv og de små ting i hverdagen, man kan skrue på i sundhedens tegn.

Om vi har glutenallergi eller er vegetarer?? Nej det er vi ikke.

Men det er igen et forsøg på at spise så varieret som muligt og afprøve nye smagsoplevelser, både for Jesper og jeg, men så sandelig også for vores børn.

Målet med mit fokus på bloggen er som sagt at inspirere dig til at forholde dig til DIT sunde liv med alt, hvad det indebærer.

Jeg kommer med inspiration og temaer, som virker for min familie eller de ting som vi finder udfordrende, men som vi finder en løsning på😊

Du skal være glad for dit liv og din families vaner og det gør man allerbedst ved at forholde sig til dem og skrue på det, der kan skrues på♥️

Det er dit liv, ikke mediernes eller andre man synes man skal måle sig med.

Du er god nok som du er🙌🏻

Tak fordi du lader dig inspirere og ikke mindst fordi du følger med♥️