Overnight oats

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Overnight oats har taget rigtig mange med storm og det er der en rigtig god grund til. Det er utrolig sundt, men også nok verdens nemmeste morgenmad, lavet på få minutter 🙂

Du kan blande det hele sammen om aftenen, sætte den på køl natten over. Næste morgen har du en færdig grød, som er klar til at spise, enten med eller uden topping.

I denne overnight oats har jeg brugt rismælk med kakao, men man kan sagtens bruge almindelig mælk eller andre former for plantebaseret drikke.

I din overnight oats er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for variationer. Du kan evt tilsætte lidt appelsinsaft og skal fra en økologisk appelsin 😀

Denne er klart Lias favorit 🙂

 

Til 1 portion skal du bruge: 

1 dl finvalsede havregryn (glutenfri hvis du ønsker det)

1,5 dl rismælk med kakao (eller almindelig mælk hvis du ønsker det)

2 spsk yoghurt natural

1 spsk chiafrø

½ tsk vaniliesukker

1 knivspids salt

 

  • Om aftenen puttes alle ingredienser i en shaker eller i et glas med låg og rystes godt, sættes på køl natten over.
  • Næste morgen rører du i grøden med en ske, tilsætter evt lidt mere yoghurt, hvis du synes den skal være tyndere.
  • Hældes i en skål og pyntes af med, hvad du ønsker.

 

Jeg har pyntet med hindbær, kiwi og blåbær, men man kan sagtens anvende min granola som topping også 🙂

 

Glæder mig til at se billeder af din variant 🙂

 

Rigtig god dag 🙂