Pølsehorn

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Pølsehorn bringer ALTID lykke og smil😁 og med god grund, for jeg vover pelsen og kalder de her pølsehorn for verdens bedste😍

Især i madpakken er den et godt supplement til den traditionelle rugbrødsklemme😊

Denne opskrift her givet 30 små pølsehorn, men du kan sagtens lave dem større og så få færre😁

Jeg putter ikke ketchup i dem, men sender det med i madpakken i en lille bøtte eller serverer det ved siden af🤩

Du skal bruge:

25 g gær

3 dl mælk eller kærnemælk

50 g olie

1 æg

1 tsk honning

1 tsk salt

75 g durummel eller anden mel

500-550 g hvedemel

1 pakke brunch pølser

  • Lun mælken til den er lillefingervarm.
  • Smuldr gæren deri og rør godt rundt.
  • Tilsæt olie, æg, sukker, salt og havregryn og rør det godt rundt.
  • Tilsæt hvedemel og hold lidt igen, idet dejen skal være lind og glat. Brug en røremaskine eller ælt dejen godt i hånden.
  • Lad dejen hvile tildækket i 1 time.
  • Herefter deles dejen i 3 stykker og rulles med kagerullen ud i store cirkler.
  • Slice dejen op i trekanter med en pizzaskærer.
  • Herefter lægges en 1/2 brunchpølse på hver trekant og rulles nu fra den brede ende ind mod midten.
  • Pølsehornene sættes på en beklædt bageplade og skal herefter hvile i 30 min.
  • Pensl dem med et pisket æg og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 15 min.

God fornøjelse♥️