Ruccola Pesto

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Ruccola salat smager efter min mening skønt, men kan godt være lidt svær at sætte tænderne i, idet man jo ofte servere den hel sammen med noget andet tilbehør i en ret. Og her kan stænglerne godt volde lidt problemer😁

Jeg har her eksperimenteret lidt med en opskrift, hvor man kan anvende den skønne salat på en anderledes måde, nemlig en ruccola pesto.

Pesto kan du bruge til alverdens ting. Både som dip, men feks også som tilbehør til tapas, som erstatning til smør på et stykke brød. Man kan også sagtens smøre pestoen ind i snobrødsdej inden du snor dejen på en snobrødspind. Det smager simpelthen så skønt😍

I grillsæsonen er pestoen også virkelig lækker og som et godt supplement til den traditionelle pesto med basilikum.

 

Du skal til 1 glas pesto bruge:

1 bk ruccola-salat

50 g parmesan ost

30 g pinjekerner

1 dl olivenolie

1-2 fed hvidløg

1 citron

Evt lidt salt og peber

 

  • Rucollasalaten skylles og hakkes fint.
  • Pinjekernerne ristes på en pande.
  • Parmesanen rives.
  • Hvidløg pilles og presses gennem en hvidløgspresser.
  • Ingredienserne puttes i en skål, hvor citronsaft af en citron og olivenolie tilsættes.
  • Det hele blendes med en stavblender til den ønskede konsistens og smages til med salt, peber og evt lidt mere citron.

Server straks eller sæt pestoen på køl i et rengjort glas med låg.

 

God fornøjelse 😁