Torskerognsalat

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Denne her fiskevariant skal du prøve som et alternativ til den sædvanlige torskerognsmad til frokost. Denne her er hurtig at bikse sammen og den er meget børnevenlig.

 

Du skal bruge:

1 pakke torskerogn

2.3 spsk cremefraiche / græsk yoghurt.

1 lille finthakket løg

1 håndfuld finthakket rød peber

1 håndfuld hakket persille

1 håndfuld purløg

Lidt citronsaft

Salt/peber

 

Torskerogen moses med en gaffel og blandes med de øvrige ingredienser. Smag til.

Serveres med rugbrød, agurkeskiver, æg, tomat eller lign.