Venskaber

image_pdfLav PDFimage_printUdskriv

Bare lige 2 ord om venskaber🌺

Ved nærmere eftertanke kan det nok ikke gøres så kort igen, for det er jo en kompleks størrelse, eller i hvert fald noget, der defineres mere eller mindre dybt.

Rettere sagt, så er venskaber jo dybe. Det skal de jo være, ellers er det jo nærmere et bekendtskab, kammerat eller lign.

Venner og bekendtskaber har vi alle brug for.

Vi har brug for at være en del af et fællesskab, at være en del af noget, have en at betro sig til, en man kan dele glæder, sorger og latterlige små ligegyldige ting med😊

Hvis vi ikke har fællesskaber på den måde vi selv definerer, hvordan de er bedst for os, hvad er vi så??

Og nu kommer jeg til at lyde rigtig læreragtig🤩

Men selv Jesus havde brug for sine disciple, stenalderfolket havde brug for fællesskabet, når de skulle jagte byttet. Du og jeg har også i 2018 brug for fællesskaber. Vi har brug for at være en del af noget. Blive set, og anerkendt for den vi er.

En ægte ven viser omsorg, kærlighed og medfølelse, både i medgang og i modgang🙏🏻

En ægte ven er også en, der i evt. situationer, stiller sig kritisk an, men samtidig aldrig stiller spørgsmålstegn ved en ubetinget kærlighed til venskabet.

Jeg læste en gang, at vi alle har max 5 nære venner. Det tal skal jeg hverken be eller afkræfte.

Jeg vil bare sige, at jeg holder virkelig meget af mine nære venner. De betyder enorm meget for mig og jeg vil ikke være nogen af dem foruden♥️

Har du defineret hvad en ven er for dig? Eller hvor grænsen er mellem en kammerat og en ven? Hvor meget har du brug for dine venner?

Det blev vist lidt mere end to ord, men syns bare hvert et ord, er et vigtigt lille kvæk, også i sundhedens tegn♥️

Tak fordi du læser med🌸